Elmers End

Soloudstilling galleri Tom Christoffersen, 2003.

Det aflange gallerirum er fyldt med
billeder. Malerier af unge piger, deres
hår mod sølvgrå grund. I det lille
runde rum midt i galleriet hænger
tegninger fra gulv til loft. Nogle af
dem er forstudier til malerierne. Og
fælles for dem alle er, at der befinder
sig et fotografi under maleriets
overflade. Det er overmalede billeder.

Manden bag udstillingen, Elmer, er
lidt af en legende. De yngste
generationer af unge malere - som
pigerne på billederne - har han gennem
de sidste 10 år undervist på
Kunstakademiets grunduddannelse.
De lidt ældre husker måske hans
såkaldte Post-paintings fra begyndelsen
af 80´erne; en genmaling af historiske
kunstværker og emblemer fra
populærkulturen eller hans lidt senere
og nok så fornøjelige lakridskonfekt-
malerier.

Kristine Kern. Politiken 7. marts 2003.